Illustration: Anders Anton Hornstrup
Nu står du igen der med poserne, fulde af varer du har købt på tilbud, det var umuligt, dumt endda, at lade være, du havde læst tilbudsavisen og når du først er startet, gør du færdig, og nu er du hjemme igen og fylder fryseren op: ti pakker smør.
I denne klumme lægger jeg disse tanker ind i køleskabet, ikke i nogen orden, de skal bare kunne være der.
Tanker der ender på brændbart papir. De kunne læses i vilkårlig rækkefølge, hvis du får lysten til at klippe i din avis. Fra den anden side af avisen, fra denne side, føles det derimod som at efterlade beskeder på en telefonsvarer. Til et ukendt organ, indtaler jeg beskeder til ukendt modtager, på vegne af andre. Den evige påmindelse: der er andre end dig, de andre findes.
Denne oplevelse af noget på den anden side af hvad man kender, som oplevelsen af en by, et fragment af en større helhed, dette stykke papir der brænder mens man læser det. I morgen et nyt stykke papir.
I meditationen, er det målet at stoppetanken. Det er, selvfølgelig, også umuligt, men man kan gøre sig det bevidst; at alle tanker opstår og forsvinder ad en evig flod.
For hvilke tanker er i virkeligheden ens egne?
Formålet med at dele disse tanker var, oprindeligt, at spekulere højt over helt basale spørgsmål, de spørgsmål man gør klogest i ikke at tænke så meget på som voksen. Hvad er meningen? Hvorfor gør vi det sådan? Accepterer vi stiltiende dette? Spørgsmål der naturligt leder videre til hvordan… hvordan kunne man gøre det anderledes — og hvorfor ikke?
At begynde at forestille sig andre byer, andre fremtider, end den lige vej, andre mål end de der allerede er udstukket, af andre, som værende endelige og uforanderlige.
“De bedste dokumentarer handler ikke om at kommunikere information i et klart format (det er dét journalistik er til for), de handler om at få os til at reevaluere det at se, om måden hvorpå vi møder og forstår verden, de fordomme vi har med os og alle de måder vi fejler. De lader os filme verden og afspille den igen… og på den måde kan vi møde verden anderledes. Og når vi møder verden sådan, møder vi også os selv anderledes."
( Gaspar Bazinet, om The Rehearsal )
Stiller man alt for mange ubehagelige spørgsmål risikerer at komme på sorte lister, og man fornemmer blandt folk man møder, en vis uro for at havne på disse lister. Bedst at holde sig indenfor sit område. Bedst ikke at stille ubehagelige spørgsmål. Tavshed bedst.
Det er helt klart lettere at gå den lige vej.
Ingen er interesserede i at forvirre fakta med virkelighed — eller omvendt. K-o-m-p-l-e-k-s-i-t-e-t er bare dele vi ikke har forstået helheden af.
Men der er flere måder at gå på, også i byen, end den lige vej. Og der er flere steder at være end i det gode selskab.
Lad os tage et fænomen som “Psykogeografi” — det lyder som en lidelse ingen kan fortælle dig hvad er, og du skal selv turde kaste dig ud i diagnosen, for det handler netop om at opdage dig selv og din by ad ruter der er mere opfindsomme end de kommunen har lagt for at optimere daglig trafik af biler, cykler og mennesker. Når du gør dine egne veje (sic), er de steder og mennesker du møder ikke altid velkendte, men måske du møder noget af dig selv dér, om hjørnet.
Forestil dem, hvis det er muligt: “En by der er blød som en krop” Har du ikke lyst til at udforske den? At fare vild? Hvorfor kræver man ikke mere af byen, tvinger den til at være mere?
Byen kunne være en levende organisme, også for de mere eller mindre døde, og den skal gøre plads til de der vil leve i den — uanset hvordan og hvad de tænker om det at leve.
“Jeg kan ikke lade være med at tænke, at når man i slutningen af sit liv ser sig tilbage, vil der være en tone. Og dén tone vil være selve essensen af hvordan du levede dit liv, fra dag til dag, hvad du gjorde mellem timerne, dér er dit rigtige liv."
(Richard Linklater)
Byen må ikke gå på museum og borgerne skal ikke være bange for at give sig hen til fiktioner. Forestil dig helt umulige ting! Ting som ingen andre tror på. Og spis mere hummus!
Første gang bragt i Helsingør Dagblag d. 31. Oktober 2022
https://helsingordagblad.dk/debat/et-spor-af-ti-pakker-smoer-jeg-laegger-tanker-ind-i-koeleskabet