Hvad vi drømmer om at være foruden

image alt text Seddel fundet i Kongens Have. Privatfoto

Det er, når sommerferien slutter, at de vender sig for at kravle langsomt tilbage, hvor de kom fra.

De har ligget på stranden, som bare kroppe, og mens solen bagte dem, varmedes de af drømme, som de ikke kendte ord for. De vidste kun, at det var rart at ligge sådan, uden at vide noget.

Som hjemløse snegle kravler de nu tilbage, ind i kontorerne for at bade sig i skærmlys. Her sidder de og er til for noget større end sig selv.

Mens de arbejder og flytter data fra ét sted til et andet på computerskærmen, ulmer en tanke indeni dem.

Hvordan ville det være at være hjemløs? At rumstere rundt i verden uden dette… kontor. Kunne man hver dag finde et sted i solen og bare bage, måske ligge dér i uvidenhed og lade drømme svulme op indeni, i den søde brise bare glemme, måske huske — og glemme igen.

Men datadisciplinen får dem til at vende tilbage, tilbage til overførslen af data mellem sig selv og andre. Nu og da vender de sig for at overvåge andres data-overførsler, enten som en del af arbejdet eller som underholdning i middagspausen.

Når solen er væk, slæber de sig nu videre for at finde sig mad. Her støder de ind i andre, som de kender til, men nu hvor de ikke længere er på stranden sammen, trækker de følehornene til sig og ved-ikke-hvad. Derhjemme åbner de for en skærm og bruger resten af aftenen på at stirre i dens lys, der bringer minder om at ligge og bage i solen.

Gå ind i den søde skov igen, gå ind i den varme drøm. Nu er det blevet nat, og de kravler under tæppet og ligger helt stille. I mørket venter de.

De drømmer om politikere og cykelstjerner og de royale og andre kendte mennesker. I drømmen danser de allesammen i rundkreds og griner. De fejrer hinanden, som havde de allesammen fødselsdag, og mens de danser, skiftes til de til at synge om sig selv, og hvad de har gjort.

Politikeren synger sin sang om, hvor vigtigt det har været, at politikeren tog de rigtige valg på det rigtige tidspunkt, og det var heldigt, at de havde politikeren, så det kunne gå så godt, som det gjorde. Cykelstjernerne synger om liv og død, hvor hurtigt det kunne være gået galt, og hvor langsomt det gik da de vandt. Og de royale synger om cykelstjernerne, fordi det er svært at synge om politikere, og nu synger alle de andre kendte om sig selv, og alle liv er fulde af vigtige detaljer, så overvældende at sneglen vågner af drømmen og skal tisse.

Sneglen tisser et glas vand og går i seng igen, smasker lidt i mørket, snart er den tilbage i drømmen.

Men nu drømmer sneglen noget helt andet. Om et hus i skoven. Det står bare der, huset. Sneglen kravler ind i huset og læser sin avis. I avisen står der ting om verden. Det ser meget rigtigt ud alt sammen, og kaffen smager også, men det er ikke sneglens kop kaffe, og det er ikke sneglens avis eller hus. Så nu kravler den ud af huset igen og gennem skoven, gennem skoven, ned ad stien, rundt om isbutikken, ud i sandet hvor den stadig kan mærke varmen, og sneglen kravler alt, hvad den kan fremad, og sneglen tørrer ind og lægger sig med bagsiden opad, som den gjorde en sommerdag for længe siden.

Som en gud samler min datter, det smukke barn, snegle op i en spand. Jeg peger på noget andet dernede, og spørger om det er en orm. Nej, det der er bare en lort, siger hun.

Nu ligger sneglene stille i spanden, måske har hun glemt dem igen. De ligger dernede, med eller uden deres hus, eller kontor. De drømmer.

Og i drømmen findes stranden stadig, den er stadig under vejene. Den minder om en sommer, om en krop de en gang imellem kender. En krop hvor noget bager indeni dem.

Og det eneste de skal gøre for at finde tilbage dertil, er at grave, men i byen er stranden gemt under brosten, og livet er bare ét langt dataregnskab, hvor der tælles data og tælles data, indtil data passer.

En snegl har trukket et langt spor efter sig, den trækker sig ud af byen som efter en lang nat.

Som sand mellem fingrene, sådan er dagene. Giv os blot en time mere, beder den, til at udføre vores kunst og perfektionere vores liv.


Første gang bragt i Helsingør Dagblag d. 13 Aug 2022
https://helsingordagblad.dk/artikel/techlexia-der-er-g%C3%A5et-noget-galt-i-folkeskolens-teknologiforst%C3%A5else-2022-8-8