Techlexia: Der er gået noget galt i folkeskolens teknologiforståelse

image alt text

Der er gået noget galt i folkeskolens teknologiforståelse.

Det viser sig at man har valgt at hænge al sin undervisning op på services fra een udbyder (Google) og ikke ser sig i stand til at skifte til et andet miljø når det nu er tvingende nødvendigt.

Datatilsynet har for nyligt afgjort at brugen af Chromebooks i folkeskolerne, i bl.a. Helsingør, er i strid med GDPR-forordningen og dataloven.

Samtidigt beskrives det som en umulighed, i mellemtiden, at undervise analogt med tavle, bøger og blyant. I givet fald burde man overveje at forlænge sommerferien indtil det er forstået hvad det er man betaler (og ikke betaler) for.

Lad os kigge lidt på baggrunden for deres problem. På internettet er skyen alt, og man har med fuld tillid uploadet alt til skyen, som er et virvar af datacentre, der udleder lige så meget CO2 som turistindustrien.

Overgiver man al sin viden til skyen, bliver den en reel Black Box der ikke kan tilgås uden en computer. Undervisningen bliver en service, blandt andre services, der drives af en virksomhed hvis hovedsagelige indtægtskilde kommer fra reklamer, og tjener penge på mennesker der ikke er bevidste om hvad og hvem der bliver solgt. Altså minus teknologiforståelse.

Der er her tale om en fuldstændig unødvendig inkompetence. Data mining har været på politisk og offentlig dagsorden siden 2013, ligesom der er ekstensiv forskning på området i over et årti. Det ironiske er at digital dannelse, kildekritik og “teknologiforståelse” er noget der vægtes utrolig højt i folkeskolerne.

Lærerne bør ikke tage skraldet for denne mangel på forståelse af teknologier. Den er symptomatisk og udtryk for dårlig rådgivning, strategi og ledelse. Og manglende en vision — for hvilken voksen skal der komme ud af at taste søgeord ind ind i computeren inden man selv har lært at formulere en selvstændig sætning? Hvor skal vi gå hen hvis man ikke kan undervise et barn uden samtidigt at sælge barnets data?

Shoshana Zuboffs skriver i Overvågningskapitalismens tidsalder (2019) om tech virksomheder, heriblandt Google, der behandler brugernes data som en udemokratisk investeringsmulighed, og sælger dem til højest bydende for at (in)forme vores fremtidige adfærd. Man afgiver gladeligt egne data, mæsker sig i digital junk og deler fake news. Teknologi er en del af kulturen, hvis vi vil forstå den, må vi komme de kulturelle analfabeter til livs. Hvem er de? Må den simre lidt, så hjernen ikke koger over i et computationelt crash.

OK Computer, hvad så nu? Vi bør komme den kulturelle analfabet i os selv til livs. Vi bør være nysgerrige på teknologi, og kritiske overfor den. Ikke kun jubelidiotiske techno-optimister der tror at den binære simulationsmaskine (computeren) løser alle ikke-computationelle problemer i verden og vores eksistens.

Måske kunne folkeskolen netop være et sted hvor man stillede disse svære spørgsmål: Hvad er en algoritme til for? Hvad er teknologisk determinisme? Hvad er instrumentiel rationalitet? Hvordan fungerer den? Hvordan kan vi formulere en kritisk teknologihistorie? Hvordan påvirker kulturen teknologien og omvendt? Hvad er forskellen på teknologi og teknik?

I bogen To Save Everything, Click Here advarer Morozov (i 2014) at teknologi og Tech-Development betinger os til at tænke om verden (binært) i problemer og løsninger.

De løsninger, ingeniører lærer, er entydige, specifikke til et veldefineret givent problem, men sådan er ikke alle problemer. Vi kender ikke svaret på dem i forvejen! De kan ikke blive løst, de vil altid være tvetydige, kontekstafhængige, de vil have fordele og ulemper til alle de skridt vi tager.

Tech præsenterer sig selv som reduceret til problemer & løsninger: er alt hvad du ejer en stor hammer, så er alle etiske og moralske dilemmaer et søm.

Kommunale instanser tænker således binært. Det er op til os at stille dem til ansvar, og os selv, om det er meningsfyldt at sende børn igennem et uddannelsessystem hvis eneste løsning er at producere binære borgere.


Første gang bragt i Helsingør Dagblag d. 23. Juli 2022
https://helsingordagblad.dk/artikel/techlexia-der-er-g%C3%A5et-noget-galt-i-folkeskolens-teknologiforst%C3%A5else#slide0