Det er højst tvivlsomt, man kan ændre andres meninger. Vi ved, at vi kan få dig til at tænke på et æble ved at tale om æblet, men hvad dine æbler siger dig er ret forskelligt, fra hvad de andres æbler siger dem. Men dine æbler, dine æbler, er helt specielle.
Man kalder fænomenet “Barnum-effekten”. Når en tilpas vag og generel beskrivelse af en persons karakter kan passe på hvem som helst. Når enhver finder at noget rammer præcist dét, der gør dem helt specielle og anderledes end alle de andre.
Kan man få folk til at tænke noget nyt. Eller skiftes vi bare til at tale?
Det er et besynderligt foretagende at skrive en klumme. De sætter ens billede i avisen og løfter dig op på en ølkasse, hvorfra man forventes at kunne skue ud i fremtiden eller se ting som ingen andre har bemærket.
Denne klumme, og Andrius Kisbye Hofmann-Lagunavicius' klumme i denne avis, var oprindeligt tænkt, af os, i en form af nedskrevne samtaler mellem to mennesker mens de snakker om hvad en by er for noget i dag, om hvordan den så ud i går, og hvordan den kunne se ud i fremtiden.
Samtalen er vigtig som format, for den afslører, hvad vi tænker, når vi er helt umiddelbare, når der ikke er tid til at vægte hvert eneste ord, reagerer man på impulser. Vi er os selv, som vi er, når vi indgår i en samtale med hinanden.
De fleste formater i medierne umuliggør den slags almindeligheder, i flere kæder af produktionen retter man til og skærer fra. Man er nødtvunget til at holde sig til formatet og rammerne, som her i avisen.
Vores mål er at sætte ild til en mere mangfoldig debat om, hvad man kan med byen, hvis man ikke begrænses af ideen om, at alt SKAL koste noget. Hvis man nu i stedet investerer sig selv i sin by, kan man finde at der allerede ligger muligheder og venter på at blive grebet. Hvad er det vi lægger over på kommunen og byens virksomheder, der hvor fællesskabet skulle slå igennem?
Der er et væld af historier og sider af byen, der er spændende, fordi de handler om mennesker, men de overskygges ofte af de historier om handel og turisme. Om hverdagens udvalg af nyheder.
Byen kan tænkes som en levende organisme men sættes i scene af dens største spillere, som noget der er tungt at bevæge.
Er Helsingør, som én af de kommuner i Danmark der bruger flest penge på kultur, en kommune som har flere kulturelt rige borgere end andre steder i landet? Hvordan ser bykernen ud om fem år når Amazon og nethandel har gjort sit indtog? Hvad er det for en teknologi- og menneskeforståelse folkeskolen arbejder med? Hvad er det for fællesskaber, der opstår ud af den kultur, der dyrkes i medierne?
Vi er interesserede i andre indgange til, hvad det er for nogle historier vi fortæller om os selv, og hvor det er byen er på vej hen. Vi ønsker en nytænkning af byerne, der fordrer borgernes bevidsthed og samarbejde. Det lyder allerede som noget en politiker ville sige. Forskellen er, at vi opløser formatet her: Det er helt op til dig, hvordan din by skal se ud, fordi det også er dit problem.
“Skuespilsamfundet” handler om at holde sig til formatet uden at gøre opmærksom på at der ER et format. Formaterne er med til at forme, hvad der siges og former også den, der siger det, de siger.
Som når politikeren bager boller og inviterer dig indenfor i sit hjem på Instagram.
Overskriften på klummen her ligner volapyk, men er en ordlyd der efterligner lyden af hvad det er. Det er i sagens natur helt sig selv, kan ikke staves forkert, men forstås let af alle, som kykliky, ding dong, bang, muuh, mææh, gnask, pladask…
Man forbinder lyden af en spytklat, med noget der rammer gaden. Man spytter på sin egen by med afsky — eller også spytter man, fordi man har brug for at spytte ud. Sidstnævnte repræsenterer vores mål at indgå i formatet for at give det en ny bredde.
Forestil dem nu, hvis det er muligt… en ny by.
Og hvis ikke, så trøst dig med at vi forestiller os dig tænke på en ny by.
Første gang bragt i Helsingør Dagblag d. 05 jun. 2021
https://helsingordagblad.dk/artikel/klumme-rrrtttssjjj-ppthuuuiijj